VIBORG KLATREKLUB

Faciliteter

Bjerget

Denne side har til formål at orientere om ”Bjerget” i Viborg.

Bjerget er privat ejet, hvilket betyder at man skal henvende sig til enten Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg (GIV) eller til Viborg Klatreklub for at få adgang. Hvis man er medlem af en anden klub under Dansk Klatreforbund, kan man via GIV købe et dagskort for 100 kr, eller man kan købe et udendørsmedlemskab til Viborg Klatreklub for 700 kr årligt.

God klatring :-)

Thomas Moeslund, Niels From og Hans Linde

Sommer 2010, Viborg

(kommentarer og spørgsmål: viborgklatreklub@hotmail.com)


Fakta:

Bjerget befinder sig på Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg, i den sydøstlige del af Viborg på Vinkelvej 32 (Se kort). Der kan parkeres få meter fra bjerget på højskolens parkeringsplads og toiletter findes i kælderen ved svømmehallen (bygningen stik vest for bjerget). Bjerget består af en konstruktion i sprøjtet beton ovenpå et stålskellet. Den sammenhængende struktur er mellem 7-12 meter høj og 60 meter lang, desuden er der en firsidet 14 meter høj pillar. Bjerget, som er den største af sin slags i Nordeuropa, ejes af Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborg og er designet og opført af Abekatten i vinteren/foråret 2007. Væggen er mere lig rigtig klippe end en almindelig kunstig væg både hvad angår det visuelle indtryk og selve klatringen. Detaljeniveauet er meget højt og "grebene" er meget "naturtro". Alle ruter giver underholdende, og til tider meget teknisk udfordrende klatring.


Rutebeskrivelser:

Hovedvæggen starter fra venstre med ridsruter, hvor hånd/fingerjams er en del af klatringen. Herefter følger både faceruter samt små diedre og grooveformationer, der giver alsidig klatring. De letteste ruter på hovedvæggen er til venstre. Vestvæggen starter til venstre med svære overhængende ruter og ender med korte lodrette faceruter i den lettere ende af graderingstabellen. Østvæggen byder ligeledes på flere meget forskellige rute typer, lettest er ruterne til venstre. Pillaren udmærker sig ved at være lodret og høj, hvilket gør ruterne meget vedvarende.

Der er 51 boltlinier/ruter som ender i 49 ankre. Ruter, der følger en boltrække er de såkaldte ”standard ruter”, men flere af boltlinierne er relativt bredde, hvilket giver flere rutevarianter til toppen. Ankrene dækker således pt. ca. 73 ruter (4a – 8b) incl. 5 åbne projekter. Fransk gradering er brugt. Ruterne er boltet efter international standard og sidder så tæt som på en almindelig klatrevæg. Jorden er dækket af et lag småsten, som tager noget af et evt. fald tæt ved jorden som f.eks. ved bouldering. Der findes 4 bundsikringer, som dækker de fleste ruter, og der er på de fleste af de lettere ruter snore i ankerne, således at tobrebsklatring let kan etableres.

Der er udarbejdet en detaljeret fører over alle ruterne. En light udgave kan ses  her: Bjerget_version_23_lt_72_dpi.pdf.

Den rigtige fører er på 54 sider og kan købes for 50kr i Viborg Klatreklub eller tilsendes for 75kr ved at kontakte viborgklatreklub@hotmail.com


Links:

http://www.giv.dk/index.php?id=140
www.klatresport.dk
www.abekatten.dk
http://stonemonkey.dk/

©2006 Viborg Klatreklub